Streaming og trådløs lyd til stereoanlægget

Streaming betyder, at lyd sendes over et netværk og afspilles, mens den modtages. Til et stereoanlæg sker det på to måder: over wifi via hjemmenetværket eller over Bluetooth direkte fra en enhed. Begge dele kræver en modtager, der sluttes til forstærkeren, eller en forstærker med modtageren indbygget.

Hvad er streaming?

Ved streaming sendes lyden som en strøm af datapakker. Afspilleren samler lidt i en buffer, før den begynder, så små tab i netværket ikke kan høres. Ved download skal hele filen hentes først. Ukomprimeret cd-lyd kræver ca. 1,4 Mbit/s, og til streaming af lyd bruges derfor bl.a. codecs som MP3 og AAC, der komprimerer. Onlinestreaming blev udbredt i 1990’erne, og i 2010’erne blev trådløs lydstreaming, ofte via Bluetooth, almindelig.

Hvad er forskellen på wifi og Bluetooth?

Bluetooth-enheder deles i tre effektklasser: op til 100 mW, op til 2,5 mW og op til 1 mW. Den mest brugte tilstand begrænser effekten til 2,5 mW, og det giver kort rækkevidde på op til ca. 10 m. Rækkevidden er altså ikke et fast tal, og vægge og afstand i en bolig kan begrænse den.

Bluetooth til musik: A2DP, SBC og AAC

A2DP er den profil, der bestemmer, hvordan musik streames fra én enhed til en anden. Lyden går i én retning, med op til to kanaler (stereo). Afspilningen fjernstyres typisk med profilen AVRCP.

Alle A2DP-enheder skal understøtte codecet SBC. AAC er et valgfrit codec, og der findes andre codecs. Afsender og modtager skal være enige om et codec, så SBC er den fælles nævner.

SBC understøtter samplingsfrekvenser på 16, 32, 44,1 og 48 kHz. Standardindstillingen „High Quality“ giver ca. 328 kbit/s (44,1 kHz) eller 345 kbit/s (48 kHz), og den teoretiske grænse er ca. 510 kbit/s. Det er langt under cd-lydens ca. 1.411 kbit/s, så lyden er komprimeret.

Komprimering og tabsfri lyd

Tabsgivende komprimering bruger tilnærmelser og smider en del af data væk. Filerne bliver meget mindre, men det kasserede kan ikke genskabes. Lyd kan ofte komprimeres 10:1 med næsten umærkeligt kvalitetstab. En MP3 på 128 kbit/s fylder ca. en elvtedel af cd-lyden, og AAC giver generelt bedre lyd end MP3 ved samme bitrate. Komprimeres en fil flere gange, mister den gradvist kvalitet.

Tabsfri komprimering bevarer alle data. FLAC fylder typisk 50–70 % af den oprindelige størrelse. Om en tabsgivende komprimering er uhørlig, kan afprøves med en ABX-test, hvor man skal genkende en ukendt prøve. Mere om formaterne står under DAC og lydformater.

Latenstid

Latenstid er en kort forsinkelse, målt i millisekunder. Den kan skyldes konvertering, buffering og codecs. Klassisk Bluetooth-lyd har ca. 100–200 ms. Den nyere generation af Bluetooth-lyd angiver en minimal latenstid på 20–30 ms. Lyd bevæger sig ca. 1 m på 3 ms, så 100–200 ms svarer til, hvad lyden når på ca. 30–70 m. Til ren musik betyder det lidt, men ved film og video virker en stor forskel mellem lyd og billede forstyrrende.

Hvordan kan man gøre gamle højttalere trådløse?

Passive højttalere har ingen modtager. De får signalet som forstærket strøm gennem højttalerkabel. Der er to veje:

1. Modtager på forstærkeren. En netværksstreamer, streamingmodtager eller Bluetooth-adapter sluttes til en linjeindgang på forstærkeren, ligesom en cd-afspiller. Højttalerne og forstærkeren bruges som før. Stik og kabler er beskrevet under kabler og tilslutning.
2. Aktive højttalere. De har forstærkeren indbygget, og nogle har en wifi-modtager, så de kun skal have strøm. Se højttalertyper.

„Trådløs“ gælder altså signalvejen fra kilden. Højttalerne skal stadig have strøm, og passive højttalere skal stadig have kabel fra forstærkeren.

Hvad kan man se efter i et Bluetooth-anlæg til hjemmet?

Der findes ikke ét rigtigt valg. Det afhænger af højttalerne, rummet og de kilder, man bruger. Man kan se efter:

• om modtageren er indbygget i forstærkeren eller en adapter på linjeindgangen,
• hvilke codecs der understøttes (SBC som minimum, evt. AAC),
• om der også er wifi og netværksstreaming, hvis lyden skal hentes via hjemmenetværket,
• om der er kabelførte indgange til de faste kilder, fx pladespiller,
• om rækkevidden passer til rummet.

Samlede typer er beskrevet under anlæggets dele, og om begrebet står der under hi-fi. Hele kæden vises på forsiden om stereoanlæg.