Pladespiller og vinyl i stereoanlægget

En pladespiller afspiller vinylplader ved at lade en nål følge en rille, hvor lyden ligger som bølger i rillens sider. Nålen sidder i en pickup, og pickuppen laver bevægelsen om til et svagt elektrisk signal. Signalet er for svagt til at drive højttalere direkte, så en pladespiller kræver et anlæg med forstærker og højttalere.

Pladespillerens dele

• Tallerken og motor: pladen ligger på tallerkenen, som drejes rundt af en motor.
• Pickuparm: armen bærer pickuppen hen over pladen. Moderne arme har antiskating, der virker med fjedre, lodder eller magneter.
• Pickup og nål: nålen følger rillen og bevæger pickuppens indre dele. Spidsen kan være konisk, elliptisk eller have mere avancerede former, og formen påvirker lyden. Nålen slides efterhånden og kan som regel skiftes.

Remtræk og direkte træk

Der findes tre hovedtyper af træk: rem, direkte og mellemhjul. De to første sammenlignes her.

Type	Sådan virker det	Kendetegn
Remtræk	Motoren står forskudt og trækker tallerkenen via en rem af elastisk materiale.	Remmen opsuger motorvibrationer. Tallerkenen bruger ca. et sekund på at komme op i fart og har lavt drejningsmoment. Remmen kan slides og glide, så hastigheden svinger.
Direkte træk	Motoren driver tallerkenen direkte. Den første kom i 1969.	Højt drejningsmoment og hurtig opstart. Vibrationer fra motoren kan være en ulempe.

Uregelmæssig hastighed kaldes wow (langsomme udsving under 4 Hz) og flutter (hurtigere udsving). De måles i dag normalt samlet, som en vægtet procentværdi, og ca. 0,02 % regnes for uhørligt.

LP, single og stereoplade

LP står for „Long Play“ og betegner i dag den almindelige grammofonplade. LP’en med 33⅓ omdr./min blev præsenteret 21. juni 1948 i størrelserne 10 tommer (25 cm) og 12 tommer (30 cm). En 12-tommers spiller omkring 20–25 minutter pr. side. Pladen er af vinyl (PVC), og nålens spids har en radius på højst 0,001 tomme (25 µm).

Singlen med 45 omdr./min kom i 1949. Den er 7 tommer (ca. 18 cm), har et stort centerhul og spiller ca. 5⅓ minut pr. side. Før dem var 78-pladen af shellak standard.

De første kommercielle stereoplader kom i 1957 og blev almindelige i 1958. I en stereorille ligger de to kanaler i hver sin rillevæg, og væggene står i 45 grader (45/45). Derfor kan en stereoplade også afspilles på monoudstyr.

Vinyl er holdbart, men blødt. Pladen slides en smule ved hver afspilning, ridser kan ødelægge den, og støv i rillerne giver klik og knas. Cd’en solgte mere end LP’en i USA fra 1988, men vinyl fik en ny opblomstring fra slutningen af 2000’erne. Tjekpunkter for ældre udstyr står under brugt og retro hi-fi.

RIAA-kurven og phono-forforstærker

Ved indspilning dæmpes bassen og løftes diskanten (forbetoning). Ved afspilning sker det modsatte (efterbetoning), og kurven for det kaldes RIAA-kurven. Den har været tænkt som fælles global standard siden 1954. Formålet er dels at give plads til flere riller og dermed længere spilletid, dels at dæmpe højfrekvent støj fra pladen.

Derfor kan pickuppens signal ikke sendes direkte til en almindelig linjeindgang. Et phonotrin (phono-forforstærker) løfter signalet til linjeniveau og lægger RIAA-korrektionen på. Trinnet kan sidde i forstærkeren som en særlig phono-indgang, i en separat boks eller i selve pladespilleren.

MM og MC

• MM (moving magnet): en lille magnet sidder på nålearmen mellem faste spoler. Typisk udgangsspænding er 3–6 mV.
• MC (moving coil): spolerne sidder på nålearmen og bevæger sig i feltet fra en fast magnet. Lavudgangs-MC giver som regel under 1,0 mV og kræver ofte en step-up-transformer eller et særligt MC-trin. Højudgangs-MC (over 1,5 mV) er lavet til at passe til MM-indgange.

Et phonotrin skal passe til pickuptypen, så man kan se efter, hvilken af dem trinnet er beregnet til.

Stereoanlæg med pladespiller: sådan hænger det sammen

Kæden er pladespiller, phonotrin, forstærker og højttalere. Det kan også stå i andre kombinationer, fx som musikanlæg med cd og pladespiller, hvor forstærkeren har både linjeindgange og phono-indgang.

Kan man bruge en pladespiller uden højttaler?

Nej. En pladespiller giver ikke brugbar lyd på egen hånd. Den skal have forstærker og højttalere, eller aktive højttalere med phono-indgang. Har pladespilleren indbygget forforstærker, kan den kobles til en almindelig linjeindgang eller til aktive højttalere med linjeindgang. Se kabler og tilslutning for stik og indgange.

Hvilke pladespillere har god lyd?

Det afhænger af resten af anlægget, men man kan se efter:

• jævn hastighed (lav wow og flutter) og vibrationsdæmpning,
• en pickup og nål i god stand,
• et phonotrin, der passer til MM eller MC,
• rene plader uden slid.

Hvilken bluetooth-pladespiller er den bedste?

Der er ikke én vinder. Man kan se efter, om Bluetooth sender lyden ud til trådløse højttalere, eller om det er pladespilleren, der skal modtage. Bluetooth komprimerer lyden, og SBC er det codec, alle enheder skal understøtte. Se streaming og trådløs lyd.

Findes der et anlæg, der er bedst?

Sitet laver ingen testlister. En ABX-blindtest kan vise, om to anlæg kan høres forskelligt, men ikke hvilket der er bedst. Derfor ligger svaret i kriterierne: de kilder, man vil bruge, højttalerne og rummet. Både mini- og komplette anlæg samler flere kilder, og typerne er beskrevet under anlæggets dele. Mere om begrebet står under hi-fi, og hele kæden vises på forsiden om stereoanlæg.