Stereoanlæggets dele: kilde, forstærker og højttalere

Et stereoanlæg består af en eller flere kilder, en forstærker og to højttalere. Delene kan sidde i hver sin kasse eller være samlet i ét apparat, og valget mellem typerne afhænger mest af rummet, kilderne og hvor meget man vil kunne skifte undervejs. Her gennemgås delene, de fire gængse opbygninger og de kriterier, man kan holde op mod sin egen stue. Overblikket over hele kæden findes på siden om stereoanlæg.

Delene i et stereoanlæg

Kilden

Kilden leverer musikken: en cd-afspiller, en pladespiller, en radiotuner, en kassettebåndoptager eller en netværks- eller Bluetooth-modtager til streaming. Kilder med digitalt signal kan have en DAC, der laver signalet om til analogt.

Forforstærker og effektforstærker

En forforstærker gør et svagt signal stærkt nok til at tåle støj. Den giver spændingsforstærkning, fx fra 10 mV til 1 V, men ingen væsentlig strømforstærkning. Forforstærkning, klangregulering og blanding af indgangssignaler sker i de svage trin. Signalet fra en pladespillers pickup løftes af et phonotrin til linjeniveau.

Effektforstærkeren forstærker de svage signaler, så de kan drive højttalere. Den er det sidste elektroniske led, før lyden når højttalerne. En monoblok er en effektforstærker med én kanal, så et stereoanlæg bruger to.

Integreret forstærker og receiver

Når forforstærker og effektforstærker sidder i samme kasse, kaldes den en integreret forstærker. Bygges der også en radiotuner ind, hedder den en receiver. Mere om klasser, effekt og impedans står på siden om forstærkeren.

Højttalerne

Højttalerne er sidste led før rummet. De er enten passive, med ekstern forstærker, eller aktive, med forstærker indbygget. Typerne er beskrevet på siden om højttalere.

Samlet eller separat: fire opbygninger

Ord som minianlæg, kompaktanlæg, midianlæg, musikcenter og „lifestyle“-anlæg bruges om anlæg, hvor flere dele er samlet i én kasse. Et komplet stereoanlæg dækker hele kæden fra kilde til højttalere, enten som samlet enhed eller som flere dele. Tabellen sammenligner de fire opbygninger.

Opbygning	Sådan er den bygget	Fordele	Ulemper
Minianlæg eller kompaktanlæg	Kilde eller kilder, forforstærker og effektforstærker i én kasse	Få apparater og kabler	Hele enheden kan skulle udskiftes, hvis én del går i stykker
Receiver og højttalere	Integreret forstærker med radiotuner, kilder og to højttalere sluttet til	Radio og forstærker samlet; højttalerne kan skiftes uafhængigt	Tuner og forstærker kan ikke skiftes hver for sig
Separate komponenter	Kilde, forforstærker, effektforstærker og højttalere i hver sin kasse	En del kan opgraderes eller repareres ad gangen	Flere kabler, ofte flere fjernbetjeninger og mere plads
Aktive højttalere	Forstærkeren er bygget ind i højttaleren; kilden sluttes til højttaleren eller sendes trådløst	Aktive delefiltre kan give bedre gengivelse; nogle har trådløs modtager og kræver kun strøm	Tungere kabinetter og lavere driftssikkerhed, fordi der sidder elektronik i højttaleren

Anlæg til stuen: hvad skal man overveje?

Der er ikke ét anlæg, der passer til alle stuer. I stedet kan man gå kriterierne igennem.

Rummets størrelse og lytteafstand

Jo længere fra højttalerne man sidder, jo lavere bliver lydtrykket: i frit felt falder niveauet ca. 6 dB, hver gang afstanden fordobles. En højttaler, der er 3 dB mere følsom, giver samme lydtryk med halvdelen af effekten. Lydtryksberegneren sætter følsomhed, effekt og afstand sammen til et vejledende tal. Rummets akustik kan ændre det, som rumakustik forklarer. Det er ikke et mål i sig selv at kunne spille højt, og høj lyd i længere tid kan skade hørelsen.

Kilder man vil bruge

Tæl de kilder, der skal sluttes til. En pladespiller kræver en phono-indgang eller et eksternt phonotrin, streaming kræver en netværks- eller Bluetooth-modtager, og digital radio kræver DAB+. Danmark skiftede landsdækkende til DAB+ i 2017, og ældre radioer med kun DAB kan ikke tage de danske kanaler.

Plads og placering

Højttalerne står typisk i omtrent ørehøjde og i en trekant med lytteren, som sidder midt foran dem. I en stue er en sidelængde på ca. 2,5 m typisk, men der er ingen bindende regel. En regalhøjttaler er kompakt og beregnet til en hævet flade som en reol, mens større gulvmodeller står på gulvet. Se stereotrekanten og placering.

Tilslutning til tv

Et stereoanlæg kan spille lyden fra fjernsynet. HDMI ARC sender lyd fra tv’et tilbage til lydanlægget over det samme HDMI-kabel. Alternativer er optisk TOSLINK eller analog RCA, hvis anlægget har den indgang. Forbindelserne forklares på siden om kabler og tilslutning.

Mulighed for at udskifte dele

Ved et samlet anlæg kan hele enheden skulle udskiftes, hvis én del går i stykker. Med separate komponenter kan man skifte eller reparere en del ad gangen. Til gengæld giver de flere kabler, ofte flere fjernbetjeninger og mere plads.

Hvilken lille højttaler er bedst?

Det kan ikke besvares med et enkelt navn. En test fortæller kun noget om de forhold, den er udført under, og en lille højttaler lyder forskelligt fra stue til stue. Man kan i stedet se efter:

• Følsomhed: lydtrykket i dB ved 1 W i 1 m. Højere følsomhed giver mere lydtryk for samme effekt.
• Nominel impedans: typisk 4 eller 8 Ω. Den skal passe til forstærkeren.
• Kabinet: lukket eller basrefleks giver forskellig basgengivelse, som højttalersiden forklarer.
• Plads: regalhøjttalere kan placeres på en hævet flade, og en subwoofer kan supplere de dybeste frekvenser.

Hvis forskellen skal vurderes uden forventninger, bruger man en blindtest. Den beskrives på siden om hi-fi.