Baggrund · hele kæden
Hvad er hi-fi? Betydningen bag high fidelity
Hi-fi står for high fidelity: lydgengivelse tæt på optagelsen. Om ordets alder, standarden DIN 45500 og hvad der kendetegner et hi-fi-anlæg i dag.
Opdateret
Hi-fi er en forkortelse af det engelske high fidelity, altså høj troskab. Ordet bruges om lydgengivelse, der ligger meget tæt på den oprindelige optagelse. Den Danske Ordbog beskriver hi-fi som elektronisk lydgengivelse af høj kvalitet, næsten uden støj og forvrængning, og ordet bruges også om dele af et lydanlæg med den kvalitet, fx cd-afspiller, forstærker og højttalere. Her står, hvad udtrykket dækker, hvor gammelt det er, og hvad standarder og måledata siger om det. Sammenhængen med resten af anlægget findes på siden om stereoanlæg.
Hvad står hi-fi for?
„High“ betyder høj, og „fidelity“ betyder troskab eller nøjagtighed. Idealet er en gengivelse uden hørlig støj og forvrængning og med en flad frekvensgang inden for det område, mennesket kan høre. Hørelsen dækker ca. 20–20.000 Hz, men de fleste voksne kan ikke høre lyd over 15.000 Hz.
Modsætningen kaldes lo-fi: lyd fra simpelt udstyr, AM-radio eller optagelser fra før slutningen af 1940’erne.
Hvor gammelt er ordet?
Kilderne er uenige om, hvornår udtrykket opstod. En skribent hævdede i 1958 at have fundet på det i 1927, mens tysk Wikipedia skriver, at begrebet blev indført i 1934. Man kan derfor kun sige, at det stammer fra mellemkrigstiden. Omkring 1934 strakte det optagne frekvensområde sig ifølge den tyske kilde fra 30 til 8.000 Hz.
Hi-fi blev først et almindeligt ord i 1950’erne, hvor det virkede som markedsføringsudtryk, før stereo for alvor var udbredt. På dansk kendes ordet fra 1954. Fra 1948 blev lyden i hjemmet bedre takket være spolebåndoptageren, LP-pladen med 33⅓ omdr./min, FM-radio, bedre forstærkere og nye højttalertyper. Samlede møbelanlæg gjorde i 1950’erne „hi-fi“ til et almindeligt ord for lydudstyr i hjemmet, og i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne overtog ordet „stereo“ i høj grad hi-fi’s plads i daglig tale. Mere om udviklingen står i stereoanlæggets historie.
DIN 45500 og EN 61305: hvad siger standarderne?
Der er gjort flere forsøg på at definere hi-fi. Den mest accepterede retningslinje er den tyske standard DIN 45500, som blev fastlagt i 1960’erne. Kilderne er ikke enige om kravene:
- Dansk Wikipedia sammenfatter standarden sådan, at en elektronisk lydgengiver skal have under 1 % forvrængning og dække 100–15.000 Hz med en afvigelse på højst 8 dB, plus en række krav, der afhænger af apparattypen.
- Tysk Wikipedia angiver et frekvensområde på mindst 40/50 Hz til 12,5/16 kHz, afhængigt af apparattypen.
For forstærkere nævner den tyske kilde, at standarden krævede mindst 2 × 6 W i stereo, målt ved 1 kHz i 10 minutter med højst 0,7 % forvrængning. Til sammenligning yder et hjemmestereoanlæg i dag typisk ti til flere hundrede watt.
I 1996 blev DIN 45500 afløst af EN 61305. Den fastsætter ikke minimumskrav, men beskriver, hvordan data om udstyret måles og angives. Det gør det lettere at sammenligne opgivne tal, når de er målt på samme måde. På internationalt plan er IEC 60268 en serie standarder om lydanlægsudstyr. IEC 60581 har titlen „High fidelity audio equipment and systems: Minimum performance requirements“, og IEC 61305 beskriver metoder til at måle og angive ydeevnen for hi-fi-udstyr til hjemmet.
Hvad kendetegner et hi-fi-anlæg i dag?
Hi-fi er ikke en bestemt apparattype, men en beskrivelse af, hvor tæt gengivelsen kommer på optagelsen. I praksis ser man på nogle få egenskaber:
| Egenskab | Hvad den beskriver |
|---|---|
| Frekvensgang | Hvordan udgangssignalet varierer med frekvensen, typisk i dB. En flad frekvensgang fremhæver eller dæmper ingen frekvenser. |
| Forvrængning | THD er overtonernes samlede effekt i forhold til grundtonens og angives i procent eller dB. |
| Støj | Signal-støj-forholdet er forholdet mellem signalets og støjens effekt i dB. Dynamikområdet er forholdet mellem det kraftigste uforvrængede signal og det svageste, der kan skelnes. |
| Kanalseparation | Hvor godt de to kanaler holdes adskilt. Overhøring (crosstalk) er signal, der siver over fra den ene kanal til den anden og mindsker stereobilledet. |
Tallene siger ikke alt. Effekt angives normalt ved begyndende klipning, defineret som et bestemt forvrængningsniveau, typisk 1 % THD, og tillades mere forvrængning, kan en forstærker levere betydeligt mere. THD vægter alle overtoner ens, selv om lave overtoner er sværere at høre end høje. Og en frekvensgang målt lige foran en højttaler beskriver ikke alene, hvordan den lyder i et rum, for højttalerens spredning betyder også noget.
I dag bruges ordet mest om stereoanlæg. Surround med fem eller flere kanaler er en anden opstilling, og dansk Wikipedia noterer en vis uenighed om, hvorvidt den tæller med som hi-fi.
Kan man høre forskellen? Blindtest og ABX
Ved en blindtest ved lytteren ikke, hvilket udstyr der spiller, så forventninger påvirker mindre. Ved en ABX-test hører man først de kendte prøver A og B og derefter en ukendt prøve X, som er tilfældigt enten A eller B, og som man skal genkende. Testen kan vise, at der er en hørbar forskel, men ikke hvilken af de to der er „bedst“. Består man ikke testen, beviser det ikke, at der ingen forskel er. Om blindtest er nyttige, er omdiskuteret i hi-fi-miljøet.
Hvilken hi-fi-højttaler er den bedste?
Der findes ikke én højttaler, som passer til alle. Det afhænger af rummet, lytteafstanden, forstærkeren og de kilder, man bruger. Man kan se efter:
- opgivet frekvensområde med en angiven tolerance i dB og oplyste måleforhold
- følsomhed og nominel impedans, så de passer til forstærkeren
- om højttaleren er regal- eller gulvmodel, aktiv eller passiv
- plads og mulighed for en god placering i stuen
Typerne gennemgås på siden om højttalere, og forstærkerens side forklarer effekt og impedans. Hvordan delene hænger sammen, og hvilke kriterier der gælder for en stue, står under stereoanlæggets dele.
Hi-fi i analoge og digitale kilder
Hi-fi dækker hele kæden, både analoge og digitale kilder. Se fx pladespiller og vinyl og streaming og trådløs lyd. Ældre hi-fi-udstyr kan have slid, og hvad man kan tjekke ved brugt og retro udstyr, står på siden om brugt og retro hi-fi.
Spørgsmål og svar
Hvad står HiFi for?
Hi-fi er en forkortelse af det engelske high fidelity, som kan oversættes til høj troskab eller høj nøjagtighed. Det betyder lydgengivelse, der ligger meget tæt på den oprindelige optagelse.
Hvad er et hi-fi-anlæg?
Et hi-fi-anlæg er et lydanlæg, hvor gengivelsen har lav støj og forvrængning og en frekvensgang, der er så flad som muligt inden for det hørbare område. I daglig tale bruges ordet mest om stereoanlæg. Der er ikke ét fast sæt krav, men standarder som DIN 45500 har været brugt som retningslinje.
Hvilken hi-fi-forstærker er bedst?
Det kan ikke afgøres med en enkelt vinder. Tests måler og lytter under forskellige forhold, og tal for effekt, forvrængning og støj kan kun sammenlignes, hvis de er opgivet med samme måleforhold. Man kan se efter opgivet effekt ved en bestemt forvrængning og belastning, passende indgange og en effekt, der svarer til højttalerne og rummet.