Brugt og retro hi-fi: det kan man tjekke

Brugt hi-fi er udstyr, der har været i brug før, og ordet retro dækker to ting: ældre udstyr og nyt udstyr med et gammeldags udseende. Ved brugt og ældre stereoanlæg er det især de dele, der slides eller ældes, man kan se efter: kondensatorer, drivremme, pickupnåle, drejeknapper og højttalerkanter. Her gennemgås de generelle forhold, som gælder uanset hvilket udstyr der er tale om.

Retro stereoanlæg eller ældre udstyr?

Et retro stereoanlæg kan være nyt udstyr, der er designet til at ligne tidligere årtiers anlæg. Ældre udstyr er derimod fremstillet dengang og har ældet siden. Forskellen betyder noget, fordi det kun er det ældre udstyr, der har slidte dele.

Alderen siger også noget om teknikken. Radiorør blev i løbet af 1960’erne afløst af transistorer, og transistorforstærkere blev praktisk mulige i slutningen af 1960’erne. Udstyr fra før den tid er derfor ofte bygget med rør. Se også forstærkere og pladespillere.

Et samlet anlæg kan skulle udskiftes helt, hvis én del går i stykker, mens separate komponenter kan repareres eller skiftes én ad gangen. Typerne er beskrevet under anlæggets dele.

Brugt hi-fi: det kan man tjekke

Tabellen samler de dele, der slides eller ældes, og hvad man kan se eller lytte efter.

Kondensatorer

Elektrolytkondensatorer med flydende elektrolyt mister elektrolyt med tiden: kapaciteten falder, og impedans og ESR stiger. Hastigheden afhænger af temperatur, rippelstrøm og spænding. For hver 10 °C lavere temperatur halveres fordampningen, så levetiden omtrent fordobles. For kondensatorer fra 1970’erne og tidligere nævner Wikipedia en forberedende procedure, hvor kondensatoren i en time får sin mærkespænding gennem en formodstand, så oxidlaget kan genopbygges, før den tages i brug. Det er et værkstedsarbejde. Fra 1999 til mindst 2010 fandtes desuden en udbredt fejl med dårlige elektrolytkondensatorer, der lækkede eller sprang i elektronisk udstyr, så alderen ikke er den eneste faktor.

Pladespilleren

Wow og flutter er uregelmæssigheder i hastigheden, som får tonehøjden til at vakle. Wow er langsomme udsving under 4 Hz, flutter hurtigere udsving over 4 Hz. Sliddelene er remmen, nålen og pladerne selv; hvordan en pladespiller er bygget op, står under pladespiller og vinyl.

Rørforstærkere

Ældre forstærkere, især med rør, triode eller lidt tilbagekobling, har ofte en lav dæmpningsfaktor, omkring 1 eller under. Moderne transistorforstærkere ligger typisk over 50.

En enkel afprøvning

Man kan gennemgå udstyret uden værktøj:

• Spiller begge kanaler, og lyder de ens?
• Er der brum, knas eller udfald, når lyden skrues op eller ned?
• Virker alle indgange, knapper og kontakter?
• Er kabinet, netledning og stik i orden?
• Medfølger fjernbetjening, kabler og vejledning? Se kabler og tilslutning for, hvad stikkene bruges til.

Sikkerhed ved gammelt elektrisk udstyr

Ældre apparater kan have slidte ledninger og stik. Man kan se efter beskadiget isolering, revnede eller misfarvede stik og brændt lugt. Udstyr med synlige skader skal ikke tilsluttes, før en fagperson har set på det. Reparationer inde i apparatet, hvor der er netspænding, overlades til fagfolk, fx et værksted for elektronik. Det er desuden farligt at fjerne et apparats beskyttelsesjord, fordi det giver risiko for elektrisk stød.

Hvor kan man afhænde brugt hi-fi?

Helt generelt handles brugt hi-fi i Danmark via private handelsplatforme og hos specialforhandlere af brugt hi-fi. Uanset kanalen gør det handlen lettere at beskrive udstyrets tilstand ærligt: hvad der virker, hvad der er slidt, og hvad der følger med. Fotos af stik, kabinet og eventuelle skader hjælper den, der overvejer udstyret.

Hvor kan man få hi-fi-service?

Til service og reparation kan man henvende sig til et værksted for elektronik. Det kan være en fordel at spørge, om værkstedet har erfaring med den slags udstyr, der skal efterses, fx pladespillere eller rørforstærkere, og om de nødvendige sliddele som nåle, remme eller rør kan skaffes.