Stereoanlæg – sådan hænger et hi-fi-anlæg sammen

Et stereoanlæg er et musikanlæg med en lydkilde, en forstærker og to højttalere. Den Danske Ordbog beskriver det som et elektronisk anlæg med forstærker, radio og/eller båndoptager og en cd-afspiller, alt sammen med tilhørende højttalere. Ordbogen nævner musikanlæg, lydanlæg og blot „anlæg“ som andre ord for det samme, og ordet kendes på dansk fra 1960. Forsiden her følger lydens vej gennem anlægget og peger videre til de sider, der forklarer hvert led.

Hvad er et stereoanlæg?

Kernen er tre led, som lyden passerer i rækkefølge: en kilde, en forstærker og to højttalere. Derefter går lyden gennem rummet og ind i lytterens ører. Rækkefølgen kilde, forstærker, højttalere, rum og øre kaldes her signalkæden, og sitet er bygget op efter den.

Delene kan sidde i hver sin kasse eller være samlet i ét apparat. Typerne er kort beskrevet længere nede og uddybet på siden om stereoanlæggets dele.

Stereo og mono

Mono er lyd i én kanal. Stereo bruger to kanaler, som spilles samtidig gennem hver sin højttaler. Hjernen bruger små forskelle i tid og styrke mellem kanalerne til at placere lydkilderne, så man kan høre, hvor sangeren og instrumenterne står, både fra side til side og i dybden. En lyd, der er mixet til midten, sendes med samme styrke til begge kanaler og opleves som kommende fra et punkt mellem højttalerne. Surround med fem eller flere kanaler er en anden opstilling, som især bruges til film, og den ligger uden for dette site.

Kilderne: hvor lyden starter

Musikken kan komme fra analoge og digitale kilder. Hver har sin side:

• Pladespiller: LP’en afspilles med 33⅓ omdr./min. Pickuppens signal er så svagt, at det skal igennem et phonotrin, som løfter det til linjeniveau, før det passer til forstærkerens øvrige indgange.
• Cd-afspiller: en lyd-cd rummer to kanaler med 16 bit og en samplingsfrekvens på 44,1 kHz.
• Streaming og trådløs lyd: musik, der sendes over et netværk eller via Bluetooth.
• DAB+ og FM: radio over luften kommer som FM eller DAB+. Danmark skiftede landsdækkende fra DAB til DAB+ den 1. oktober 2017.
• DAC og lydformater: en DAC laver digitale data om til et analogt signal, og siden forklarer bitdybde, samplingsfrekvens og forskellen på tabsfri og tabsgivende formater.

Forstærkeren: fra svagt signal til højttalerstyrke

En forstærker gør lydsignalet kraftigt nok til at drive højttalerne. Forforstærkning, klangregulering og blanding af indgangssignaler sker i de svage trin, og effektforstærkeren er det sidste elektroniske led før højttalerne.

Siden om forstærkeren gennemgår forstærkerklasserne A, AB og D, hvordan effekt opgives, og hvad højttalernes impedans betyder. Der ligger også en lydtryksberegner, som sætter højttalerens følsomhed, forstærkerens effekt og afstanden til lytteren sammen til et omtrentligt maksimalt lydtryk i frit felt. Rummet kan ændre resultatet, så tallet er vejledende.

Højttalerne og deres placering

En højttaler laver et vekslende elektrisk signal om til lyd. De fleste hjemmehøjttalere er elektrodynamiske: en svingspole, der sidder fast på membranen, bevæges frem og tilbage af en magnet. Siden om højttalere forklarer bas-, mellemtone- og diskantenheder, delefilter, lukkede kabinetter og basrefleks, forskellen på regal- og gulvhøjttalere samt hvad det betyder, at en højttaler er aktiv eller passiv.

Placeringen betyder lige så meget som typen. I den klassiske opstilling, stereotrekanten, danner lytteren og de to højttalere en ligesidet trekant, så højttalerne står ±30° fra midterlinjen, altså 60° fra hinanden set fra lytteren. Siden om stereotrekanten og placering af højttalere gennemgår sweet spot, toe-in, symmetri og højde.

Rummet: det sidste led

Rummet farver lyden, før den når ørerne. Hårde, glatte flader giver lang efterklangstid, mens porøse materialer og tekstiler giver kort efterklangstid. Store rum har længere efterklangstid end små. I bassen sætter højttalerne rummets resonanser i gang, og deres grundtoner ligger normalt mellem ca. 20 og 200 Hz. Rumakustik forklarer efterklang, refleksioner og rumresonanser og hvordan absorption og diffusion virker.

Samlet anlæg, separate dele eller aktive højttalere

Der er tre grundmåder at sætte et anlæg sammen på:

• Minianlæg og kompaktanlæg har kilde, forforstærker og effektforstærker samlet i én kasse.
• Separate dele giver kilde, forstærker og højttalere i hver sin kasse, så én del kan skiftes ad gangen. Til gengæld bliver der flere kabler.
• Aktive højttalere har forstærkeren bygget ind. Nogle har også en indbygget trådløs modtager.

Stereoanlæggets dele sammenligner typerne i en tabel og samler kriterier for et anlæg til stuen.

Hvordan kan man gøre gamle højttalere trådløse?

Det afhænger af, om højttalerne er passive eller aktive. Passive højttalere får deres signal fra en effektforstærker over højttalerkabel, og den forbindelse forbliver kablet. Det, der kan blive trådløst, er kilden: en netværks- eller Bluetooth-modtager sluttes til en indgang på forstærkeren, så musikken kommer trådløst fra telefon, computer eller netværk.

Aktive højttalere har forstærkeren indbygget, og nogle har en trådløs modtager, oftest wifi, så højttaleren kun behøver et strømkabel. En passiv højttaler kan ikke selv blive trådløs, for den mangler både forstærker og strøm. Bluetooth sender lyden komprimeret, og det er et af emnerne på siden om streaming og trådløs lyd.

Hvilken lille radio har god lyd?

Det kan ikke afgøres med et enkelt navn, for det afhænger af brugen og af rummet. Man kan se efter følgende:

• Modtagelse af DAB+ og FM. En radio, der kun kan den ældre DAB, kan ikke tage de danske kanaler på DAB+.
• Om den er mono med én højttaler eller stereo med to.
• Om den har en indgang eller udgang til at koble en anden kilde eller en forstærker på.

Mere om radiotyperne står på siden om DAB+ og FM-radio, og om tilslutning på siden om kabler og tilslutning.

Mere om emnet

• Hi-fi: hvad ordet betyder.
• Kabler og tilslutning: stik og forbindelser.
• Brugt og retro hi-fi: hvad ældre udstyr kan have af slid.
• Historie og ordbog: baggrund og begreber fra A til Å.